Helligåndshuset 
eller det gamle stenhus, som det engang kaldtes, på Erik Menveds Plads i Randers, er uden tvivl et af de huse i byen, der har været hjemsted for flest aktiviteter i dets næsten 566 årige levetid. Huset er også et af Randers` store turistattraktioner ikke mindst pga. storken Julius, der i flere år havde sommerbolig på toppen af Helligåndshuset. Husets historie strækker sig helt tilbage til 1434, hvor det blev bygget af købsvendens  lav. De fik støtte dertil af landes bisper, der gav lov at, midlerne blev indsamlet ved salg af afladsbreve. Man fik f.eks. 40 dages aflad, d.v.s. 40 dage mindre i skærsilden, hvis man bidrog med et passende beløb til byggeriet. Huset blev bygget som omsorgshjem, hvor man tog sig af gamle, syge, fattige og hjemløse mennesker både børn og voksne. I 1489 blev ledelsen overtaget af den katolske Helligsåndsorden, (deraf navnet Helligåndshuset), der hørte til direkte under paven, og huset, som vi kender det i dag, er den sidste rest af Helligåndsklosteret, der på den tid delte kompleks med Sct. Mortens kirke. I 1530 blev hele Randers lagt i aske ved en storbrand, der muligvis opstod i området omkring Helligåndsklosteret, men det menes dog, at nogle af klosterets tilhørende bygninger nedbrændte ved denne lejlighed. Klosteret fik ikke lov at bestå i længere tid, for i 1541 efter reformationen blev det nedlagt af Chr. d. 3., da den katolske tro ikke længere var særlig populær, og munkene over hele landet var blevet beskyldt for dovenskab og pligtforsømmelse. Det meste af klosteret, med undtagelse af det nuværende Helligåndshus, blev nedrevet for alt skulle nu laves efter, kristendommen afløst katolicismen i store dele af Europa. Alle husets funktioner blev flyttet til andre steder, derfor blev Sct. Mortens kirke overladt til byen som sognekirke og resten af aktiviteterne blev flyttet til Århus. I perioden fra 1541 til cirka 1782 var huset på private hænder. Det husede så mange betydningsfulde folk som borgmestre, adelsmænd og præster, men i cirka 1782 købte kommunen af enken til tidligere borgmester Nicolai Krag Bredahl for at bruge det til Latinskole.

Berømte personligheder
På Randers Latinskole har der gået flere berømte personligheder, som f.eks. den Randrusianske digter Steen Steensen Blicher, der var discipel 1796-1799 og vendte tilbage som adjunkt i 1810- 1811. Af andre kan der nævnes sprogforskeren og æresborgeren Vilhelm Thomsen. Latinskolen voksede sig imidlertid hurtigt større og flyttede i 1857 til større lokaler. To år efter at Latinskolen flyttede d.3.oktober 1859, flyttede Teknisk Skole ind på loftetagen. I 1861 fik også Håndværkerforeningen lokaler i det gamle hus, men de flyttede igen 1876 hvorefter Historisk Samling og museum overtog disse lokaler. Sidst i 1880`erne begyndte det at knibe med pladsen for Teknisk Skole, der også gennem årerne havde vokset sig større og større, og dette er medvirkende til, at man begyndte at tale om nedrivning af huset. Teknisk Skole flyttede imidlertid ikke før 1891. hvor deres nye bygning på Frederiksplads (nuværende Østervold) netop var blevet opført. Historisk Samling flyttede også dette år, og det blev begyndelsen på Helligåndenshusets store krigs periode.

Debatten om huset
Huset var med i 457 år på bagen blevet meget slidt og faldent og så direkte miserabelt ud, oven i købet blev det kaldt for en gammel, rådden skidtkasse af en amtmand fra Århus. Derfor ville man nu rive huset ned for at skabe mere torve plads og det resulterede i en kæmpe avisdebat, hvori alle, både lærde og ikke lærde, Randrusianere og folk fra andre byer blandede sig. Der gik sjældent en dag uden lange indlæg i avisen, hvor bygningens fremtid blev diskuteret. Her er nogle eksempler på læser breve derom: "Har denne bygning kunstnerisk værdi? Nej, ikke spor. Tværtimod udmærker den sig fænomenale hæslighed. Den varierer, og har i mange år vansirer, og har i mange år vansiret den plads hvorpå den ligger. " 
"Det er et blad af Danmarks historie, man vil udslette; et sjældent og uerstatteligt, et her i landet enestående og mærkeligt monument". "Den er aldeles uanvendelig til nogen som helst brug, og når nu historisk samling ret snart forlader den ligesom Teknisk skoles elever, så er det kun et elysium for rotter og mus". " Bevaringen af Helligåndshuset i Randers har ikke blot interesse for Randers by, men må være magtpåliggende for landet i det hele taget.

Huset bliver reddet
På grund af denne debat endte det som et punkt på Rigsdagens dagsorden, hvor kulturministeren bevilligede 46.258 kroner til restaurering af huset. Dette tilbud blev dog afvist på et lukket byrådsmøde d. 24. april 1893 med elleve stemmer mod otte. Cand. Phil L. Lund skrev et indlæg i hovedstadsavisen med overskriften "Helligåndshuset og de elleve vandaler", hvori han skældte byrådet ud over at ville nedrive en historisk bygning på grund af private folks interesser m.h.t. den udvidede torveplads. Borgmester Stemann og Etatsråd ankerstjerne lagde sag an mod L. Lund og redaktør Carstesen for injurier. Sagen kom dog først for retten 4 år senere og endte med frifindelse af dem begge.
Da det så ud som om Helligåndshusets skæbne var blevet bestemt, blev der iværksat en personlig indsamling, der rendte op i 26.712 kroner, og i 1894 erkendte byrådet sit nederlag, hvorefter de modtog Rigsdagens tilbud, og huset blev reddet.
Arkitekt Hack Kampmann fik til opgave at restaurere huset og tilbagebringe det til, hvad der mentes var dets oprindelige udseende, sådan som vi kender det i dag. Helligåndshuset stod færdigrestaureret i 1897, hvor kommunen igen overtog det, og straks efter fik Folkebiblioteket til huse i underetagen, hvor det lå indtil 1927. Fra 1927 - 1947 blev huset brugt til f.eks. foredrag, teater, møder o.s.v. I 1947 flyttede Randers Turistbureau ind i det gamle historiske hus, hvor det lå indtil 1993.
Siden 1993 er det igen blevet brugt til forskellige ting som f.eks. udstillinger, møder, foredrag, receptioner og lignende.