Orgelrensning i Roskilde Domkirke
(En spøgefuld historie)

---

Den affældige redaktør har besluttet at bringe følgende kuriosum, - første gang bragt i Organistbladet 9/81, og det maner til eftertanke for dem, der ikke regelmæssigt kigger ind i deres orgler:
Naar Orglet i Roskilde Domkirke renses
Vi vil ikke forholde vore Læsere neden staaende Skildring, som den bekendte "Arne" afleverede i "Ekstrabladet" i aftes:

Forleden Dag fandt den aarlige Rensning Sted af Orglet i Roskilde Domkirke. Begivenheden imødeses altid med Spænding, for Orglet, der er saa stort som et almindeligt Husmandshus og har Piber paa 40 Fods Højde, indeholder ofte Ting, man ikke skulde gøre sig noget Begreb om. Døde Hunde og Katte kan man finde i ethvert Orgel, naar man efterser det, men i Roskilde fandt man en Gang en hel Polakfamilie inde i Orgelbælgen. Om Staklerne under Gudstjenesten er blevne sugede derind af den stærke Træk, eller af en Hændelse har forvildet sig derind, ved man ikke. De var for længe siden døde. Om Hverdagen naar Orglet ikke benyttes, henstaar der kun et lille ReserveForraad af Luft i Bælgen netop tilstrækkeligt til en Salme paa fem Vers. Naar det er opbrugt, maa de Indespærrede belave sig paa at sige Verden ret Farvel. Der er ikke andet at gøre.

Under Rensningen i 1897 fandtes en hel lille Smugkro indrettet i Orglets Hulrum. Pladsen var stor nok, til at fire Afholdsmænd kunde sidde derinde og spille Kort. En hel Række af Piberne i det mellemste Register var fyldte med øl og Spirituosa og selvfølgelig ubrugelig. Men det var i den gamle Orgelmester Matthison-Hansens Tid, og ham generede nogle Piber mere eller mindre ikke. Han kunde spille hele Bachs Oratorium paa to halvt udtrukne Manualer og uden at bruge mere end 46 Kubikfod Luft i Minuttet - et Kunststykke han da ogsaa modtog Fortjenstmedaillen for. Men Smugkroværten, der for Resten var selve Klokkeren, maatte naturligvis lukke sin Bule og endda vedtage en anselig Bøde for ulovlig Brændevinsudskænkning.

Rensningen foregaar paa den Maade, at der hugges Hul i Hvælvingen over Orglet, og herigennem fires Graver Larsen ned i Instrumentet med sin Hakke, Skovl og Spade. Det er en hel Labyrint at komme ned i, og man kan tilføje: et helt Menageri, thi der lever en temmelig stor Koloni af Flagermus, Frøer, Rotter, Kakerlakker og Ugler i det gamle Orgel. Alene Kakerlakkerne skal være af Størrelse som Egern. Af Lopper skal der leve nogle fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. De siges at være ganske hvidhaarede. Denne Gang konstaterede Graver Larsen, at alt var i bedste Orden. I en af Piberne forefandtes en Hængelampe og en gammel Vejviser, som Stiftsskriveren, Etatsraad Hiort-Lorenzen maaske har tabt derned en Aften, han inspicerede Kongeligene. Men ellers var det pænt og velholdt. Ingen Aadsler, ingen Urenlighed af nogen art. Man gjorde endogsaa en Opdagelse af helt glædelig Natur. Man fandt Bælgetræder Jacobsen, der forsvandt i Maj Maaned fra Kone og seks Born. Han sad inde i C-DurRummet med en støvet Oliekande i Haanden, fuldstændig fladtrykt mellem to Valser. Han var altsaa ikke stukket af med Kæmnerkassen, som man befrygtede, han døde som en ærlig Mand, og hans Kone har igen Ret til at se sine Medskabninger i Øjnene. Saa længe Rensningen af Orglet stod paa, var Domkirken lukket og Pladsen udenfor afspærret af Militær, der holdt Mængden i Ave med opplantet Bajonet. Heldigvis findes der ingen Skrædder i Roskilde, der gaar på Krykker, saa der blev ingen Anledning til at udgyde Blod.