Jef Denijn: Præludium i g-moll
( Indspillet på CD af Peter Langberg - Musikforlaget HELIKON )

Sct. Mortens tårns klokkespil


Sct. Mortens kirkes løgkuppel, lanternen, hvor klokkespillet befinder sig

Sct. Mortens kirkes løgkuppel, lanternen, hvor klokkespillet befinder sig
Klik for stort billede (25K)

Klokkespil

Sct. Mortens kirke fejrede i 1994, at 500 år er gået, siden helligåndsbrødrene påbegyndte opførelsen af den nuværende kirkebygning. I den anledning opstod ideen, at arbejde for et klokkespil til byens største og ældste kirke.

Klokkespillet består af 4 oktaver med undtagelse af den næstdybeste tone. Den største klokke, som samtidig frembringer den dybeste tone - a#1 - vejer over 400 kg.

Klokkespillet skal fungere på to måder:

1) Det er forsynet med et såkaldt stok-klaver, som betjenes af klokkenisten, der kan spille melodier ved anslag på stokkene, som trækker i stålwirer, der forbundet med klokkernes knebler.

2) De 36 største klokker er endvidere udvendigt forsynede med magnethamre, som kan kontrolleres fra en computer. Den sidste spillemåde kobles sammen med kirkes øvrige automatiske klokkeanlæg, således at man ved hele klokkeslæt i dagtimerne først hører kvarterslagene, derefter timeslagene og tilsidst en melodi, sang eller salme med tilknytning til kirkeåret og årstiden.
Et kvarter før søndagshøjmessen spiller klokkespillet de salmemelodier, som vil blive sunget umiddelbart derefter i gudstjenesten.

Der findes efterhånden flere og flere klokkespil i Danmark, og for at der kan blive spillet på dem, må der uddannes klokkenister. Undervisningen finder sted på den Skandinaviske Klokkespilskole i Løgumkloster, hvor der forefindes et stort klokkespil. Men da klokkespil jo er forskellige henlægges undervisningen fra tid til anden til andre lokaliteter, som oftest Sct. Nicolaj kirke i Vejle, Silkeborg kirke, samt Sct. Mortens kirke i Randers.


Stokklaviatur, hvorfra klokkespillet betjenes

Stokklaviaturet, hvorfra klokkespillet i lanternen betjenes