|
Gravsten
De mange begravelser, der gennem århundreder er foregået i Sct. Mortens Kirke, vidner om,
at kirken engang må have været særdeles rig på gravsten. Men de mange fødders slid og
omlægningerne af kirkegulvet har reduceret stenenes antal til ganske få.
I 1906 blev 9 sten anbragt langs væggene forskellige steder i kirken, men så nær som mulig
deres oprindelige placering. De resterende vedblev at ligge i gulvet til endelig nedslidning.
Ingen af de bevarede sten er i god stand. De er alle nedslidte, de flestes indskrifter er
forsvundet eller læses kun med møje.
Der eksisterer ikke nogen adelsgravsten i Sct. Mortens Kirke, alle de kendte sten er
sat over borgere i byen. Den ældste af de bevarede sten er over slotspræst Niels
Andersen (død 1587) og hans hustru Maren Villadsdatter (død 1573). Den er nu placeret
i sydlige korsarm, i væggen mod nord, tæt ved fontelukkelset. Stenen viser i usædvanlig
fladt relief et helfigursbillede af præsten, mens hans hustrus og deres lille drengs
skikkelser næsten er helt forsvundet. Den latinske indskrift er også næsten borte,
men viser dog det usædvanlige træk, at hver linie slutter med et tal.
En anden borgersten fra 1500-tallet er bevaret i skibets nordvæg. Relieffet viser en
mand med pludderbukser og kort kappe, flankeret af to kvindeskikkelser. Den næsten
forsvundne indskrift viser, at stenen er over rådmand og borgmester Peder Pedersen.
Et dødsår er ikke nævnt, men Peder Pedersen blev borgmester i 1584. Stenen er senere
blevet genanvendt og har fået en 1700-tals indskrift udhugget langs øverste kant. Begge
sten følger traditionen for udformningen af borgerlige gravsten : Portrætrelieffet viser
personerne i helfigur, stående ved siden af hinanden. Hvis der er tale om tre personer,
placeres manden i midten, flankeret af sine hustruer. Da der i Sct. Mortens Kirke
udelukkende er tale om borgerlige sten, er der ingen våbenskjolde som dekoration, og
den arkitektoniske udsmykning er begrænset til en antydning af pilastre med kapitæler
yderst ved stenens kant.
Denne traditionelle udformning følges af rådmand Peder Mogensen Skov og hans to hustruer
i deres sten, der nu er placeret i den sydlige kors-skæring mod nord. Rådmanden står med
sine hustruer omkring sig. De har alle hænderne samlede i bøn foran brystet. På de ældre
sten ses armene over kors foran livet. Den bedende håndstilling, samt deres påklædning
viser, at stenen er af yngre dato. Peder Mogensens første hustru døde i 1621, og den
anden først i 1646, året før manden. En datering til årene lige efter den første hustrus
død er det mest sandsynlige.
En borgerlig gravsten fra 1600-tallets første halvdel havde almindeligvis en fremstilling
af ægteparret knælende ved foden af et krucifix og med indskriftfeltet nedenunder. I stenens
fire hjørner var der runde felter, oftest med evangelistsymboler. Den sten der er indmuret
i væggen til venstre for hovedindgangen er et eksempel på en sådan udformning. Stenen er
meget slidt, og alle detaljerne forsvundet. Også indskriften er meget fragmentarisk. Dog
kan navnet "Jesper Lauritzen... Niels Jespersøn og trende døtre.." læses. Jesper Lauritsen
var rådmand og borgmester i Randers og døde i 1655. Stilistisk kan stenen udmærket være fra
midten af 1600-tallet. Ægte-parret knæler ned for Kristus på korset, og i stenens øverste
hjørner er runde felter med relieffer forestillende Jakobs kamp med englen, og sandsynligvis
De tre Engle hos Sara og Abraham i Mamrelund. Disse runde felter er omkranset af armiøse,
vingede væsner, hvis underkrop er snoet.
Denne detalje er et typisk træk i de sten, der
stammer fra Århus-værkstedet. Indtil videre
|
har det ikke været muligt at finde et navn på
den mester, der har stået for dette værksted, men fra det stammer en række gravsten i
Århus Domkirke og Vor Frue Kirke fra samme tid.
Til dette værksted kan også stenen i Sct. Mortens Kirkes nordøstligste hjørne henføres.
Stenen, er den bedst bevarede i Sct. Mortens Kirke. Indskriften fortæller, at den er
sat over rådmand og tolder Mogens Nielsen, der døde i 1648 og hans hustru og søn.
(Ingen af de to personers dødsår er tilføjede). Indskriften er placeret i midtfeltet,
der flankeres af relieffer af to dydefigurer,
til venstre Caritas (Kærligheden) og
til højre Justitia (Retfærdigheden). øverst ses Kristus på korset mellem Maria og
Johannes og nederst en putto med timeglas. I de fire hjørner er der runde felter, de
to øverste med de omtalte fabelvæsner omkring. Felterne indeholder relieffer af to
evangelister, mens de nederste felter har de samme motiver, som på den tidligere
omtalte sten, nemlig Jakobs kamp med engelen og De tre Engle og Sara (sandsynligvis).
Flere af de øvrige gravsten har i tidens løb fået deres oprindelige indskrift borthugget
og erstattet af en nyere, sekundær indskrift. Et familiemæssigt genbrug af en gravsten ses
i stenen, der nu er placeret i korets sydvæg. Den er meget slidt i årenes løb, men den
flade reliefdekoration kan stadig ses. Den består af meget fine, kannelerede pilastre
på postamentet. De bærer en tredelt bue, og imellem dem er en indskrifttavle, omkranset
af rulleværk. I buen ses den opstandne Kristus, og nedenunder midtertavlen kranier og
spader.
I de fire hjørner ses evangelistsymboler. Hovedfeltet med en lang, latinsk
indskrift fortæller, at stenen var sat i år 1600 af magister Thøger Lassen over sig selv,
sin hustru og søn, der begge var døde. Han døde selv i 1608. I feltet under kraniet er en
anden indskrift over sønnen Peder Thøgersen, hans 2. hustru og deres børn. Han døde i 1634.
Op langs stenens kant løber en nu ulæselig tredje indskrift.
Den mest spændende gravsten er dog den, der nu er indmuret i skibets vestvæg, gemt bort
i rengøringsrummet mod nord. Før den blev rejst op, havde den været udsat for megen slid.
Indskriften er der ikke meget tilbage af, og også figurerne har mistet de fleste detaljer.
Stenen er opdelt i tre dele. I den øverste del er der en fremstilling af profeten Ezekiels
syn fra hans bog XXVII. De dødes ben samles og iklædes kød, mens Gud Fader velsigner dem fra
sin skykrans. I hjørnerne blæser de fire vinde ind på scenen.
Det næste felt viser portrætfigurerne af i midten en kvinde med en lille dreng foran sig,
flankeret af to mænd. Det nederste felt har oprindelig indeholdt en indskrift. Tilbage er
kun: ...Ryumgaard som hensov alt i herren den . . Anno 16... Gud opvække dem alle til det
evige liv". I stenens fire hjørner er runde felter med evangelistsymboler.
Det øverste felt er det mindst slidte, og heri ses nogle meget karakteristiske stiltræk.
Gud Fader er placeret i en treradet skykrans, der i sin udformning nærmest ligner
støvsugeslanger. Det samme udseende har den luftstrøm, de fire vinde blæser ud. De tre
portrætfigurer har fået fjernet alle de større detaljer, men tilbage er nogle meget fine
og detaljerede rynker omkring næse-roden. Ligeledes er den tyndest udhuggede del ved
figurernes pibekraver bevaret. Også de viser en detaljeret udskæring.
Stenen er ikke dateret, men figurernes dragter, mændenes kortklippede hår og spadeskæg,
pibekraver og korte jakker, samt kvindens fruehue med åbninger ved tindingerne viser hen
til begyndelsen af 1600-tallet. Til højre for kvindens hoved er et bomærke - et
sammenskrevet syv- og ottetal. Dette bomærke kan muligvis være med til at identificere
gravstenens personer.
|
