Retur til Sct. Mortens Kirke

Gravminder


(Uddrag fra "Sognekirkens inventar" af Merete Bergild, mag.art. og Jens Jensen, cand.phil.
- Sct. Mortens Kirke 1494 - 1994)

Epitafier

Gravsten


I 1800-tallet begyndte man for alvor at rydde ud i kirkernes udsmykning, og en meget stor del af de danske epitafier forsvandt ved denne lejlighed. Solgt som brændsel- eller skærver.
De kirker der hørte under et gods fik ofte et stort adelsmonument inde i kirken eller kapel til familiens kister og gravmonument. I de tilfælde hvor en eller flere adelsslægter havde tilknyt-ning til en købstadskirke kunne det samme

gøre sig gældende. I Århus kan man stadig se bl.a. Jørgen Skeel til Gl. Estrups store grav- mæle i koret og Marselisfamiliens gravkapel.
I de første århundreder efter reformationens indførelse blev de danske kirker dekorerede med epitafier. Det var især de rige købstadskirker, der blev udsmykkede. Epitafierne blev fortrinsvis opsat af den velhavende del af borgerskabet, såsom borgmestre, rådmænd m.v. De kunne være udførte i sten, men var som oftest udskåret i træ, stafferet og udsmykkede med malerier. Epitafierne var sat "Gud til ære, kirken til beprydelse," men især "stifteren til evig ihukommelse". Det var en bekostelig affære at opsætte et epitafium. Alligevel blev der trængsel på kirkens vægge. Trængslen på væggene og i gulvet resulterede i et forbud, først mod epitafier med maleri, dernæst mod mindetavler i det hele taget og senere mod begravelser inde i kirken.
Mindetavle for
Eske Brock og Christine Viffert.
Opsat efter nedbrydning af deres kapel.

 Lensmanden på Dronningborg, rigsråd Eske Brok til Gl. Estrup erhvervede sig i 1615 ret til et stykke jord på Sct. Mortens kirkegård til brug for opførelsen af et gravkapel til sig og sin familie. Det skulle ligge på korets sydside op til Kong Hans kapel. Han fik ligeledes ret til at bryde en dør i det nævnte kapels mur som indgang til sit kapel. Han fik dog ikke selv opstillet noget gravmonument. Men efter hans død i 1625 bestilte arvingerne et epitafium til opstilling i kapellet. Kontrakten blev underskrevet d.11. aug. 1626 med billedhuggeren Henrik Henriksen fra Randers.
Epitafiet er nu forsvundet sammen med kapellet. Hvorledes det har set ud kan man kun gisne om. Henrik Henriksen fik samme betaling, som han havde fået for det endnu eksisterende epitafium i Nørup kirke over Knud Brahe og hustru. På dette monument ses to knælende portrætfigurer af de afdøde. Lignende figurer har muligvis smykket Eske Broks epitafium. En synsforretning fra 1663 nævner nemlig, at sådanne figurer mangler på det forfaldne epitafium. Det eneste adelsmonument i Sct. Mortens Kirke forsvandt efterhånden helt, og kapellet blev endelig nedbrudt i 1802.
Noter:
Generelt henvises til Otto Norn "Sct. Mortens Kirke i tiden 1550-1800" i Randers Købstads Historie bd.1 1952, s.324-337.