SCT. MORTENS KIRKES ORGLER
af organist Ulrik R. Damm
Når man første gang træder ind i Sct. Mortens kirke og har sundet sig lidt efter mødet med det
store flotte rum, får man lidt efter lidt øje på kirkens flotte inventar, og ganske særligt indtryk
gør den store pragtfulde orgelfaçade, der stor og mægtig dominerer kirkens vestende. Den
lader os ane de lydmæssigt store kræfter, som har til huse der. Pulpituret under orglet hører
ganske vist ikke egentlig til façaden, men er alligevel en aktiv del af den prægtige helhed.
Orgelfaçaden antyder, at her skulle forefindes et barokorgel med 2 manualværker i midten og
et pedalværk fordelt på de to sidefløje. Ligeledes kunne man formode, at det var kirkens første
orgel, da orgelfaçaden stammer fra omtrent samme tid som størstedelen af kirkens øvrige
inventar: prædikestol, fontelukkelse, korgitter og alter.
Om kirkens første orgel og organister er der kun få oplysninger.
Men det vides, at Joachim Wilmer, orgelbygger og organist i Sønderborg, i år 1610 udførte reparationer på orglet i Sct. Mortens Kirke i Randers. Og i protokollen for Randers Byting mandag d. 9. juli 1694 skrev man, at Seign. Otto Lütken, organist i Randers, som den højestbydende på auktion havde købt en halv gård i Tranggyden, med tilliggende frugthave ud til Volden og Trangegården.
I kirkens regnskab for 1698 meddeles lakonisk: Betalt efter ordre for reparation af orgelværket 3 Rd.
Vi har altså belæg for, at der fandtes orgel i kirken før 1610.
Men vi kan kun gisne om, hvem orgelbyggeren har været. Jeg vil derfor betone, at det
efterfølgende herom er formodninger, og jeg påpeger den omstændighed, at Randers fra
reformationstiden og et par hundrede år frem havde kongehusets bevågenhed, da der ved
Reformationen tilfaldt kongen mange besiddelser her på egnen. Fra 1550-59 byggede
Hermann Raphaëlis orgel i Roskilde domkirke og på Københavns slot. Desuden menes han at
være ophavsmand til det positiv, der i 1553 sendtes fra København til Koldinghus, hvor kong
Christian III og dronning Dorothea netop havde indrettet et slotskapel.
I det næste ti-år, da Hermann Raphaëlis var draget til Zwickau for at blive gift, kendes to orgelbyggernavne i Danmark: Søren Orgelmager (Vor Frue kirke, Odense) og Anders Orgelmager (den første Frederiksborg Slotskirke).
I efteråret 1569 i Helsingør modtog orgelmager Hans Brebus på borgmesterens anbefaling 20 Mark efter indgåelse af kontrakt om at gøre et stort nyt værk i kirken.
Den 12. december 1570 fik han kongelig kontrakt på at vedligeholde orglerne på de kongelige slotte med fast årlig gage. Men derudover arbejdede han selvstændigt, og der kendes følgende orgler fra hans hånd: Helsingør Sct.Olai ca. 1570, Kronborg slotskirke 1582, Næstved Sct.Peders 1585-86, Vordingborg kirke 1587, Næstved Sct.Mortens kirke 1587, Stege kirke ca. 1587, Haderslevhus 1588. I 1585 påtænkte man at lade bygge orgel til Dronningborg Slotskirke i Randers, men om Hans Brebus har været på tale, kan der kun gisnes om. I 1588 ophørte forholdet til hoffet, idet kontrakten ikke fornyedes. Det sidste større værk af Hans Brebus blev orglet i Malmø Sct.Petri kirke 1596.
Det er vel for såvidt ikke umuligt at tænke sig, at Christian III eller senere enkedronning Dorothea, der blev boende på Dronningborg Slot til sin død i 1571, skulle have udvirket, at der blev opsat et orgel i Sct.Mortens kirke ved Hermann Raphaëlis eller Søren Orgelmager. Jeg må dog tilstå, at jeg mere hælder til den anskuelse, at det indtil nu sporadisk anførte orgel kan være bygget af Hans Brebus, der som førnævnt byggede orglet i Næstved Sct.Mortens kirke, hvis bevarede orgelfaçade udmærket kan have haft et sidestykke her i Randers, altså en orgelfaçade, der delvis kan have været det inspirerende forlæg for den façade, som det nuværende orgel har. Desuden ved vi, at Ålborg Budolfi kirke fik sit første orgel i 1581. Hverken ved den lejlighed eller i 1592 vedrørende det nye orgel til domkirken i Århus nævnes orgelbyggeren ved navn, men disse arbejders tilblivelsesår passer fint ind mellem årstallene for de kendte Brebus-orglers byggeår. Det var ligeledes ret almindeligt, at man i Randers forhørte sig om, hvordan man i kirkelige anliggender forholdt sig i de to sidstnævnte byer.
De næstfølgende oplysninger med en vis tilknytning til emnet, skal kun forstås som "livstegn" omkring orgelbænken i Randers kirke.
Elisabet Nielsdatter, organist Otto Lütkens hustru, døde d. 15. september 1701.
Men senere, d. 21. januar 1711, blev Anders Jensens barn - kaldet Anders - døbt, og orgelmesterens kone, Mette Andersdatter, bar det til dåben. Orgelmesteren må altså være blevet gift igen.
D. 2. oktober samme år fødtes deres søn, Poul Werner Lütken.
10. juli 1739 døde organist Otto Lütken, og embedet blev overtaget af Johan Kai Lütken (formodentlig førnævnte Otto Lütkens søn af første ægteskab), gift med Karen Wandel. Han døde imidlertid allerede d. 25. juni 1741 og efterfulgtes som organist af ovennævnte Poul Lütken, (også) søn af Otto Lütken.
Af kildematerialet, som i tiden herefter er mere omfattende, kan man så nogenlunde
sammensætte dispositionen for kirkens orgel før 1751, hvorimod dets udseende forbliver ukendt, og jeg vælger at bringe den her:
Manual:Rygpositiv Principal 8' Blockfløjte 8' (Gedakt 8') Sesquialtera 2 fag (Oktav 4') Scharff IV fag Nasat 3' (Oktav 2') Mixtur IV-V fag Pedal: Trompet 8' (Oktav 8') Principal 16' (Oktav 8') (Oktav 4') Posaune 16'
Vi ser, at orglet havde 3 klaviaturer: 2 for hænderne og 1 for fødderne. Rygpositivet var et lille værk bag organistens ryg, som vendte ud mod kirkerummet. Dispositionen er det katalog af enkelte orgelstemmer, hvoraf organisten kan sammensætte orgelklangen. Orgelpiber fungerer i princippet som en samling af fløjter og andre blæseinstrumenter kendt fra orkestersammenhænge. Det efterfølgende tal, f.eks. Principal 8', angiver længden på den største (dybeste) orgelpibe i den pågældende stemme (register) - i dette tilfælde 8 fod (ca. 2,5 m.). Mixtur, Sesquialtera og Scarff er blandingsregistre, der lægger den lyse klangkrone, og som har tilføjelsen 'fag' eller 'kor', hvilket angiver, hvor mange piber, der tillægges klangen for hver tangent.
Den 26. maj 1751 indgik Sct. Mortens kirkes forstandere kontrakt med viceborgmester Søren Simonsen om, at sidstnævnte skulle forestå opførelsen af et nyt orgel på 24 stemmer fordelt på to manualer og pedal til den indiskutable pris af 895 rigsdaler. Orglet skulle - som noget nyt - anbringes oven på Peter von Spreckelsens pulpitur i kirkens vest-ende. Det gamle orgel havde haft sin placering over den nordlige bue længst mod øst og var stærkt forfaldent. Kontrakten blev den 4. juni 1751 underskrevet af biskop Hygum og stiftamtmand Nissen. Orglet stod færdigt og godkendt den 21. juni 1753.
Fraset nogle mindre ændringer og reparationer eller klanglige retoucheringer tjente dette orgel i det store og hele pålideligt kirken indtil 1918, hvor alt bag façaden blev udskiftet med et langt større såkaldt romantisk pneumatisk værk opført af orgelbygger A.C. Zachariassen, Århus.
Igen i 1952 ombyggedes det romantiske orgelværk af Marcussen og Søn, Åbenrå, efter klassiske principper, hvad værkinddeling an-går, men traktur og registrering indrettedes elektro-pneumatisk.
I tiden 1974-77 i forbindelse med den store kirkerestaurering i 1976 foretog orgelbygger P.-G. Andersen forskellige reparationer og fortrinsvis klanglige ændringer af orglet i nyklassisk tysk-fransk retning, men de pneumatiske vindlader og den elektro-pneumatiske registratur og traktur fra 1918 og 1952 ændredes ikke.
Den ret hårde vinter 1984-85 overbeviste os imidlertid om, at tiden var ved at være inde til fornyelse af vindlader og traktur, eftersom omtrent halvdelen af orglet var uanvendeligt på grund af udtørring forårsaget af den strenge frost. Det skal dog parentetisk bemærkes, at det har været af en konstant skadelig virkning, at orglets luftforsyning: blæser og hovedbælg siden 1917 har stået uden for kirkerummet med udtørring af orglet til følge.
En orgelombygning er som regel altid en stor og bekostelig sag, og vi ved, at Sct. Mortens
kirkes orgel har undergået sådanne i 1610, 1751-53, 1846, 1867, 1918-23, 1943-46, 1951-52,
1974-77 og endelig 1993-94. Men der er særlig grund til at hæfte sig ved de understregede
årstal, da der her er tale om radikale ændringer af det bestående, og hovedvægten i denne
afhandling vil da også blive tillagt disse tre begivenheder.
Af hans kistes mindeplade, som findes ophængt i den sydvestlige ende af kirken erfarer vi, at han blev født den 17. februar 1711.
Og i kirkebogen læser vi: "Den 27. februarii er Seign. Rasmus Simesens barns dåb konfirmeret, barnet tilforn døbt af Hr. Niels Kellermann, er kaldet Søren, bar ham Maren Andersdatter Bay, stod hos Anne Lauritßdatter." Man må formode, at barnet har været foruroligende svageligt ved fødslen, siden man har anmodet om hjemmedåb. Men som bevidnet på mindepladen og ved utallige tiltag i Randers var Søren Simonsen særdeles livsduelig, godt begavet og, såvidt vides, autodidakt i alt, hvad han foretog sig. Han gjorde sig bemærket som landmåler, mekanikus, grossist, sukkerraffinadør og endelig altså også orgelbygger, hvilket sidste har størst interesse i denne sammenhæng.
Søren Simonsen
Det har indtil nu været hævdet, at orglet i Sct.Mortens kirke skulle være det eneste orgel, han byggede. Det må imidlertid modgåes af det faktum, at der i Grenå kirkes regnskaber fra 1747-48 findes følgende 2 skrivelser:
"Imod at Hr. Borgemester Simonsen i Randers paa egen Bekostning besørger det ham afkiøbte nye Orgel=Verk, paa sit Sted i Greenaae Kirke, forsvarligen opsat, forsikres hand herved paa hans Excellences Hr. Stift=Befalingsmandens og mine egne vegne, at de ham derfor belønede 240 Rdr af bem.te Greenaae Kirkes Penger, til den Tid og paa den Maade, som ved Kiøbets Slutning stipuleret er, skal vorde hannem udbetalt. Aarhus d. 14. September 1747."
P. Hygom."
"Indbemeldte = 240 Rd. for mig at betales til nærværende Consumptions Betient Frans Andersen Boerup som derfor qvitterer Randers d. 1. Maj 1748.
S.Simonsen
Foranførte = toehundrede og fyrgetiuge Rigdr hafver Kierke Værgeren Christopher Brock i Grænaa til mig underskrefven rigtig betalt, hvorfor paa min Principals Hr. Borgemester Simonsens Vegne i Randers tilbørlig qvitteres Grænaa d. 2den Maii 1748.
Frands Andersen Borup."
Det undrede mig førhen, at der i Pontoppidans Danske Atlas (1763-81) stod: "Orgelverket er ganske nyt, bevilget af Directeurerne Stiftamtmand Skovboe og Biskop Hygom, men bekostet af Sognepræsten Johan Risom, Byfogden Niels Erik Behr, og nogle få af de bedste Borgere 1760." Ikke et ord om, hvem der havde bygget orglet. Denne fortielse er imidlertid fuldt forståelig.
Søren Simonsen havde altså beskæftiget sig med orgelbygning i mindre målestok, før han gik i gang med Sct. Mortens kirkes store orgel. Men det måtte ikke komme til offentlighedens kendskab, at han solgte et instrument til Grenå kirke, desuagtet han havde biskop Hygoms og stiftamtmandens godkendelse, for han manglede kongeligt privilegium. I et brev fra d. 29. januar 1748 "anholder" han så "inderligt og allerunderdanigst", at biskoppen vil fremme hans sag for kongen, da han ellers risikerer, at blive sagsøgt af en privilegeret orgelbygger.
På kopien af brevet fra Søren Simonsen til Århusbispen er tilføjet med en anden skrift:
[Herved givet Bevilling Dend 6te Febr. 1748].
Nu kom der imidlertid fart over feltet. Den 12. februar - ugen efter bevillingen var givet -
sendte Søren Simonsen sit første tilbud vedr. orgel til kirkens forstandere. Som et resumé kan
siges, at han kort konstaterede, at det gamle orgel ikke var nogen pryd for Randers kirke, at
det er bestod af 13 ufuldkomne stemmerester, og at det ville være langt klogere at flytte det til
vestenden af kirken og at placere det oven over von Spreckelsens pulpitur, som han ville
ombygge til "lukte Stoele", der samtidig ville blive orglets fundament. Orglet "fylde det vestre
Rude oven til, og Stoelene fylde neden til, saa bliver Kirken 13 á 14 Alen saa meget desto
kortere, og præsten høres desto bedre". Simonsens overslag fremstod således:
Orgelværket 870 Rdr. Nedtagning af det gamle orgel 25 Rdr. De lukkede stole med trapper 370 Rdr. I alt 1265 Rdr.
Han betingede sig, at alt gammelt materiale måtte genanvendes.
Hvad de lukkede stole angik, argumenterede han fornuftigt, når han foreslog, at man straks
lånte de 370 Rdr. dertil og straks satte arbejdet i gang, da disse stole omgående kunne lejes ud
og dermed være selvforrentende. Tilbage var altså 895 Rdr., og dette beløb kunne der ikke
tinges om, da det kun indeholdt udgifter til materialer (Jeg tror, at han allerede havde købt
dem!) og arbejdsløn til byens håndværkere.
Kirkens styrelse syntes, at ideen med de lukkede stole var god, og arbejdet blev udført
(synsforretning d. 19. April 1751) med øvrighedens billigelse, men man fandt det derimod
uantageligt, at der ikke kunne tinges om prisen, ligesom det diskuteredes, om dog ikke det
gamle orgel kunne sættes i stand. Man satte en lang skrivelse op med mange spørgsmål til
organisten, Paul Lütken, som forklarede, hvorfor det gamle orgel ikke kunne renoveres.
Måske var det altsammen spilfægteri. I hvert fald overlodes det til biskoppen at finde en løsning på problemet. Han beordrede orgelbygger Amdi Worm til Randers for at vurdere det gamle orgel og fremkomme med et tilbud. Amdi Worm erklærede det gamle orgel kassabelt og udfærdigede et tilbud om bygning af et nyt orgel i kirkens vestende til en pris af 1800 Rdr. Der stod også at læse i tilbudet, at han havde tilbragt et par dage i Randers sammen med borgmester Simonsen, der sikkert har haft adskillige fagligt relevante og påtrængende spørgsmål!
Nu var vejen så at sige banet for Søren Simonsen. Kirkens styrelse kunne ved hans hjælp skaffe kirken et nyt orgel til halv pris. En udførlig kontrakt blev udarbejdet og behørigt underskrevet af alle parter inklusive biskoppen d. 26. maj 1751.
Orglet stod færdigt i maj 1753, og domorganist Ratge Claussen, Århus, og kirkens organist, Paul Lütken, forestod godkendelsesforretningen og fastslog, at kontraktens krav var helt opfyldt og mere til. Det er interessant læsning, og her bringes kontrakten fra 26. maj 1751:
Efter hans Excellences hr. StiftsBefalingsmand von Nissens og hans
høyærværdigheds Hr. Biscop Hygum som Randers Kirkes høye Forsvar og Patroner, Deres
Ordre og Godtfindende, ere vi underskrivne med Entrepreneuren og Borgemester Sørren
Simonsen om det nyt Orgelværkes Oprettelse i Ste Mortens Kirkes her i Byen, saaledes
foreenet og contraheret som følger:
1. Forpligter jeg Sørren Simonsen mig udi bemeldte Kirke et Orgel at bygge paa det der til
allerede indrettede Bose, og det med Piber, Claverer, VindLader, Bælger og Tilbehør af
gandske nye, undtagen hvis gammelt Pibe-Værk som kand Være tienlig af kirkens forrige
gamle Orgel.
2. Samme Orgel skal udvendig med Piber, Træe og Billed-Arbeyde saaledes præsentere sig, som den overleverede Tegning udviiser, men Façaden eller den forreste Deel af Værket ære af Ege Træe.
3. Det skal bestaae af 24 skriver Fiire og Thuge Stemmer, nemlig:
Manual Værk
1. Principal 8 fod
2. Gedacht 8 fod
3. Octav 4 fod
4. Fløite 4 fod
5. Spidz Fløite
eller Quint 4 fod
6. Octav 2 fod
7. Super Octav 1 fod
8. Siefløite 1½ fod
9. Mixtur 4 à 5 f ag
10. Tromet 8 fod
Bryst Værk
1. Block Fløite 8 fod
2. Fløite 2 fod
3. Quinta 3 fod
4. Octav 2 fod
5. Decima 1 fod
6. Sesquialtera 2 fag
7. Scharff 4 fag
4. [Det følgende er overstreget: "De største Piber af Principal udi Manual til F og de største af
Principal i Pedal fra F skal være sammen i Gedacht."]
5. De yderste Piber som kommer til Syne, skal være af godt Tin,det inderste Pibeværk skal
være af Metal, saa at til heele Værket bliver = 400 Pd. Tin anvendt til 1600 Pd. Blye.
6. Der skal være 4re Bælger af godt Malm(?)=Fur 9 til 10 fod lange og proportioneret brede
og i alle Maade efter den Commoditet som er mulig og upaaklagelig anlægges.
7. Der skal blive 4re Vind-Lader af godt Eeg, velstore at Piberne ikke staar hinanden for nær,
vel belædrede og forsynede med Pulpet Ringe.
8. 4re Vælbretter eller Kammer med tilhørende Registratur og Abstractur, alt med Messing
Traad, beslagen paa Enderne og over alt med Messing Stifter udi Vællerne forseete.
9. Vintilerne skal være af allertøreste Træe som kand faaes, og der skal være toe Claverer fra
C til c i alt 47 Claves, hvilke skal blive vel forvarede med Messingskruer og Møttringer at
Forkoplingen lader sig træke lætteligen og at Clavererne ikke kommer paa hinanden.
10. Pedal fra C til D i alt 27 Claves skal være forvaret saa at de kand være bestandige.
11. Registerne skal være forede og ligge Organisten det commodigste mueligt.
12. Een Cimbel Stierne med Regiering og tilbehør.
13. Ombygningen for og med Siderne udi Værket, skal være af godt Fyrre Træe, undtagen
hvis mulig er om Façaden i den 2den Art.
14. Da Kirkens Uhrværk nu formedelst Orgelets Bygning ey kand komme til Syne i Kirken,
saa skal Uhrets Viiser=Skive som af nye giort, komme i Synet for an paa Orgelet og med
Uhrmager Arbeyde bliver indrettet, at Viserne i Kirken kand sees, skiøndt Uhret staar saa
langt bag paa Orgelet.
15. Det nyeste Panel med Dør og Beklædning som haver indlukt Choret hvor Værket skal
staae, er ikke under denne Ombygning i 13de Post beregnet.
16. Derimod skal Borgemester Simonsen betales udi reede Penge for bemeldte Orgels
Vedkommen Istandsættelse - 895 Rdr - skriver Otte Hundrede Halvfemtsindstiuge og Fem
Rigsdr. Af hvilke Penge hannem imod Kvitering forud som et Forskud skal betales 200
Rdr- Siger Tou Hundrede Rigsdr: og saa snart Arbeydet er ferdig skal hand nyde den
øvrige Summa. Saa erholder han og nyttig giør sig Kirkens gamle Orgelværk saaleedes som
det af hannem forfattede Overslag af 12. Febr: a:p: formelder og tillige anvender det der af
tienlig Pibeværk saadan som her foran i første Post er erindret, imod at hand paa egen Udgift
selv bekoster det gamle Orgelværks Nedtagelse uden Udgift for Kirken.
17. Skal hand være ansvarlig for dette nye Orgels Dygtighed udi 6 skriver Sex Aar, fraregnet
helt hvis ved Organistens Uagtsomhed og Forsømmelighed kommer til Skade eller under
ulykkelige Hændelser sig tildrager. [meget utydeligt !]
18. Naar OrgelVærket er ferdig at der paa kand spilles og det kand giøre Tieneste, skal det af 2de erfahren Mestere proberes og i alt tilhørende examineres, at det eene med det Andet er forsvarlig som det sig bør, at ieg Sørren Simonsen forpligter mig alt manglende at lade rette og i fuldkommen Stand sætte, samt svare der til saaledes som foregaaende 17de Post formelder.
Til ydermeere Bekræftelse at denne Contract skal holdes og efterkommes, have vi 2de
eenslydende Excemplarer underskrevet og forseglet hvor af paa hver Side et Excemplar
beholdes, begierende underdanigst og allerydmygst at Deres Excellence Hr.
Stiftsbefalingmanden og Deres Høyærværdighed Hr. Biscoppen, Naadigst og Høygunstigst
ville samme med høye Paategning og Approbation yderligere stadfæste.
Randers den 26. Maij 1751.
C:Bræmer N:Bredal H:Drejer Jens Mortensen S:Simonsen
Randers
Indbem.te Contract bliver herved af os approberet. - Aarhus
af 4de Junij 1751.
Ove Nissen P.S. Hygum
Paa Afdrag i denne Contracts Summa er mig i dag bliven forskudt 200 Rdr. for hvilke tou Hundred Rigsdaler hermed qvittires. Randers d: 26 Oct 1751
Ssimonsen
Fremdeles haver jeg paa denne Contracts Summa bekommend = 500 Rdr for hvilke Fem Hundrede Rigsdaler herved quittires.
Randers d: 20 Novemb 1752.
Ssimonsen
Endelig haver jeg ved Orgelværkets Overlevering annamet = 195 Rdr. skriver Eet Hundrede og Femb og Halv femb sinds tiuge Rigsdaler hvilken Suma samel med de forhen bekomne udgiør i Alt denne Contracts Hoved Sumo = 895 Rdr hvorfor herved taknemmelig quitteris Randers d: 22 Maj 1753.
Ssimonsen
Og da endelig orglet kunne tages i brug d. 21. maj 1753 forelå den udførligste attest og godkendelse, hvori det blandt andet fremhæves, hvorledes Søren Simonsen ikke blot fuldt ud har opfyldt kontrakten krav, men enddog ydet mere til, nemlig en dyrere stemme i hovedværket end lovet, en ekstra stemme i pedalet og endelig "en kukkuk med register og ventil, meget vel gjort".
Som vederlag for ulejligheden sendte de to herrer kirkens styrelse hver deres regning på henholdsvis 30 Rd. og 10 Rd. Da man anså fordringen for at være for "højtopskreven", sendte man kravet tillige med godkendelsesdokumentet til biskoppen, for at han skulle træffe afgørelse om fordringens betimelighed. Det har desværre ikke været muligt at finde dennes svarskrivelse.
Det lader til, at det nye "Orgel-Verk" har fungeret godt og pålideligt. Der foreligger ingen skrivelser angående orglet. Men de samtidige fyldninger bag spillebordet vidner om den beundring, som det nye instrument har vakt. Derimod bad kirkens styrelse i 1759 om tilladelse til at forbedre organistens indkomst, eller rettere: man bad biskoppen skride ind over for det forhold, at hverken håndværkslaugene eller de "annexerede Vorup Bønder" har villet betale for musikken ved barnedåb og brudevielse. I 1763 anmodede organist Paul Lütken selv om lønforhøjelse og begrundede ansøgningen med de to forhold, at familien var vokset, og at han nu i 9 år havde forestået orglets vedligeholdelse uden udgift for kirken, hvilket ellers andre steder var en stor udgift.
I 1802 udgav Matthias Galthen, residerende Kapellan ved Sct. Mortens kirke sin Randers-beskrivelse, og som afslutning på 1700-tallet bringes her et lille uddrag af hans orgelbeskrivelse:
" Orgelet der skal styre Sangen og oplive Andagten, har fra Begyndelsen bestandig staaet
paa den nordre Side i den store Gang, imellem Prædikestolen og Choret, hvortil Opgangen var
tet ved Choret, igennem den Dør, som for nylig er bleven tilmuret. Men da det var gammel og
trængende til en Hovedreparation, blev det 1751 nedtaget, ombygget og anseelig forstørret,
samt forflyttet til den vestre Ende, hvor det kunde give bedre Lyd, og Kirken mere Anseelse.
--- Det har 26 Stemmer, foruden 6 Ventiler, hvortil alle Piberne, saavel de, som sidde uden
paa til Zirat, som de, der sidde inden i Værket, ere lydende. Midt paa Orgelet sees en Glorie
omkring Treenigheden. Ved den nordre Side den Skive, som henhørte til det Slag-Uhr, der nu
er borttaget."
Ud over normale udgifter til stemning og almindelig vedligeholdelse forblev orglet urørt indtil
1846. Organist Laurentius Larsen var da tiltrådt, og han fik udvirket, at orgelbygger P.U.F.
Demant, Dalum ved Odense, foretog nogle klanglige ændringer. "Skrigestemmerne" i
barok-orglet erstattedes med romantikkens blidere strygestemmer. Pris: 572 Rdr.
Noget tilsvarende skete fra 1867, men orglet fik også nye vindlader og udvidedes med et 3.
manual (svelleværk). Klangen retoucheredes endnu engang i romantisk retning; denne gang af
førnævntes søn, J.A. Demant, Århus. Orglet stemtes nu i kammertonen, dvs. ½ tone lavere end
den hidtidige kortone. Pris: 2590 Rdr.
Hvad der rørte sig i Randers reflekterede man over d. 8. september 1870 i Berlingske
Tidende:
"St.Mortens Kirke i Randers har faaet et nyt Orgel. Der skrives i den Anledning i Byens Avis:
"Her sees et Orgelværk som ret et Mester-Stykke
Til Lov og Priis for Gud, til Kirkens Ziir og Smykke!
Spørg Du i Efter-Tiid, hvo Mester været har.
Hr. Søren Simonsen, som Borgemester var!"
Saaledes skrev en Thomas Hee om det gamle Orgel i herværende St. Mortens Kirke,og ganske
vist var det et Mesterstykke, saa meget mere som Mesteren for det ikke drev
Orgelbyggerkunsten som Næringsvej, men var Byens Borgmester,altsaa en Dilettant, og det en
ualmindelig dygtig Dilettant, naar man seer hen til hvilken en umaadelig sammensat Indretning
saadant et stort Orgel er. Han skal tillige have ladet alt Træ- og Metalarbeidet udføre af
Haandværkere her i Byen for saaledes at give dem en Fortjeneste. Dette gamle Orgel, der nu
har gjort Tjeneste i henved 120 Aar, hvilket end mere beviser Hr. Søren Simonsens
Mesterskab, er nu blevet erstattet af et saa godt som nyt, bygget af Hr. J.A. Demant fra
Aarhuus, og afvigte Løverdag afleverede Bygmesteren det fuldfærdigt til Kirkeinspectionen i
Overværelse af dennes techniske og musikalske Consulenter, Stiftsorganist de Meza fra
Aalborg og Domorganist Jung fra Aarhus. Det nye Orgel, der vist er det største her i Jylland,
bestaaer af 27 Stemmer, som ere fordeelte paa 3 Sæt Claviaturer - det gamle havde to - og et
selvstændigt Pedalværk; disse Stemmer ere igjen fordeelte paa følgende Maade:
Hovedclaviaturet bestaaer af 10 Stemmer, Brystværket af 6, Echoværket (det svageste) af 3
og Pedalværket af 8. I Echoværket er der anbragt en meget sindrig Mechanisme, hvorved
Organisten, under selve Spillet kan frembringe crescendo og diminuendo."
Forskellige unøjagtigheder havde sneget sig ind i denne avisnotits, der ikke var skrevet af en orgelkyndig. "Saa godt som nyt" er en kraftig overdrivelse, da der som nævnt var tale om en klangændring og tilføjelse af et tredje manual. Pedalværket havde naturligvis sit pedalklaviatur. Orglet var langtfra det største i Jylland. Man kunne nævne både Århus og Haderslevs domkirke-orgler.
Fremgangsmåden fra Demants side var den samme overalt. Han kom på besøg efter (egen)
anmodning og erklærede orglet værende så godt som kassabelt, men gik så siden med til et
kompromis som for eksempel i Randers. Baggrunden for denne nedvurdering var også, at den
musikalske smag havde ændret sig. Orgelmusikken skulle nu først og fremmest klinge mørkt,
magtfuldt og majestætisk.
I 1906 gjorde elektriciteten sit indtog i Randers, nærmere betegnet Mariagervej 6, hvor nu "Værket" ligger. Men først i 1917 fik Sct.Mortens kirkes orgel elektrisk centrifugalblæser til afløsning for bælgtræderen (calcanten). Men da den tids maskiner var langtfra støjfri, placeredes blæseren sammen med hovedbælgen uden for kirkerummet over den nordvestlige sidehvælving, hvorfra en stor træ-kanal ledte luften ind i kirken til orglet.
Året efter erklæredes det gamle orgelværk bag den smukke façade for udtjent. Façaden bevaredes, men alt inde bag den fjernedes. Og et helt nyt pneumatisk orgel med 43 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal blev 1918-23 opsat af orgelbygger A.C. Zachariassen, Århus. Ordet "pneumatik" betegner at ventilerne under piberne styres af bælge, der står i forbindelse med tangenterne ved luftfyldte små blyrør. Forslaget var udarbejdet af kirkens organist Niels Andersen med støtte af den ministerielle orgelkonsulent, professor J.A. Nebelong (skrev bl.a. melodien til "Nu falmer skoven"). Det var i en tid, hvor store orgler byggedes og disponeredes, så de blev orkesterefterlignende uden selvstændig orgelkarakter, og dertil udstyret med en mængde tekniske hjælpemidler. Det er faktisk dette orgel, der danner grundlaget for orglet helt op til 1994.
Senere i tiden 1943-46 udvidedes det yderligere til 58 stemmer af samme firma. Der foreligger flere udtalelser fra denne tid af organisterne Finn Viderø, N.O. Raasted, P.S. Rung-Keller m.fl., hvoraf det fremgår, at "nu havde orglet vist forvokset sig", og at man vist skulle til at "besinde sig" på at finde en mere logisk værkopbygning, samt afskaffe den ene svellefunktion.
Med kirkens nye organist, Walther Børner, kom orgelbevægelsen endelig til Randers. Det var tanker, som opstod omkring den navnkundige Albert Schweitzer, der var særdeles optaget af Johann Sebastian Bachs musik. Han havde studeret bach-tidens orgler indgående - især de berømte Silbermann-orgler - og manede orgelbyggere og organister til besindelse: et orgel skulle være et orgel - ikke et orkester-surrogat. Klangen fra barok-tiden blev langsomt igen den foretrukne, ligesom den romantiske orgelmusik blev lagt på hylden. Orgelbyggeriet, Marcussen & Søn, Åbenrå, arbejdede 1951-52 med omstrukturering af orglet, der fik nyt spillebord, og det færdige resultat blev et stort orgel med 46 stemmer fordelt på 4 manualer og pedal. Desværre havde man ikke midler til helt at efterleve orgelbevægelsens intentioner med mekanisk traktur og sløjfevindlader.
Orglet havde nu følgende opbygning:
Hovedværk Overværk Pedal
Bordun 16' Principal 8' Principal 16'
Principal 8' Gedakt 8' Subbas 16'
Hulfløjte 8' Quintatøn 8' Quint 10 2/3'
Oktav 4' Oktav 4' Oktav 8'
Nathorn 4' Blokfløjte 4' Gedakt 8'
Quint 2 2/3' Oktav 2' Oktav 4'
Oktav 2' Waldfløjte 2' Nathorn 2'
Mixtur 6 kor Quint 1 1/3' Mixtur 5 kor
Cymbel 3 kor Scharff 3 kor Basun 10'
Trompet 8' Dulcian 16' Dulcian 16'
Krumhorn 8' Trompet 8'
Brystværk Crescendoværk
Gedakt 8' Rørfløjte 8'
Quintatøn 4' Viola da gamba 8'
Principal 2' Principal 4'
Sesquialtera 2 kor Rørgedakt 4'
Scharff 2 kor Gemshorn 2'
Cymbel 1 kor Sivfløjte 1'
Regal 8' Mixtur 4 kor
Obo 8'
I forbindelse med den store kirkerestaurering omkring 1976 foretog orgelbygger P.-G. Andersen, København, i tiden 1974-77 endnu en ombygning, der gik ud på 1) at afhjælpe en mængde små skavanker ved det pneumatiske, 2) at gøre orglet mere egnet til fremførelse af den romantiske og senromantiske orgelmusik, samt 3) at forsyne orglet med noget af det nyeste inden for frikombinationer.
Det var et grundlæggende princip for P.-G. Andersen, at der blev ofret mindst muligt på de pneumatiske vindlader, "der alligevel må anses for at have en relativ kort levetid, og mere på de dele, der kan påregnes at blive anvendt fremover - registrene" - og således blev svelleværket forsynet med Fagot 16', Trompette harmonique 8' og Clairon 4'. Brystværket fik ny vindlade, kom til at hedde "Positiv" og blev forsynet med Cromorne 8' (Krumhorn - men en speciel fransk type).
Der var megen diskussion om begrebet frikombinationer (indretning til forudprogrammering af orgelklangen). Hvilken type skulle man vælge? Hvad ville være mest holdbart og samtidig mest overskueligt. Slutresultatet blev fire håndsættekombinationer, deraf 2 delte. Det skulle imidlertid vise sig, at åbne kontakter med en drivspænding på 24 volt ikke er pålidelige nok, men ret hurtigt oxiderer med fejlfunktion til følge.
Det skal naturligvis ikke forties, at orglet fungerede fantastisk godt efter denne dygtigt udførte renovering. Orglet fremstod nu som et stort koncertorgel med 4 manualer og pedal og gjorde sig fortrinligt ved de mange koncerter, ofte med store orgelkompositioner af franske og tyske romantiske mestre. Med sit udbyggede svelleværk og registreringshjælpemidler var det muligt at realisere de tit bratte og dramatiske klangændringer, som romantisk orgelmusik foreskriver. Ved godkendelsesforretningen konkluderer assistenten for Kirkeministeriets Orgelkonsulent, organist Walther Børner:
"Orgelklangen er ved Indsættelse af en Del nye Registre, samt ved Omintonering af de gamle væsentlig ændret i fransk Retning. Intonationen er paa et højt Plan, og det har været mig en Glæde at fungere som Konsulent ved Afslutningen af denne sidste Etape i det nuværende Orgels Historie.
Restaureringen er udført med Grundighed og Sagkundskab. Orglets samlede Klang er intet mindre end et Mesterværk, udført af en Mesterhaand".
Men som nævnt i forbindelse med 1951-52-restaureringen var man af mange og vel ikke
mindst økonomiske grunde ikke gået til "ondets rod", de medfødte skavanker fra 1917-18,
som den bagkloge let får øje på: lufttilførslen udefra kombineret med den elektro-pneumatiske
traktur og de pneumatiske vindlader, der snart ville være udtjente.
I vinteren 1985, som blev koldere end sædvanlig, blev overværk og pedalværk ubrugelige på grund af gennemstik og kegleventiler, der sad fast eller faldt fra hinanden, og menighedsrådet besluttede at gå i gang med at undersøge og forberede den af P.-G. Andersen antydede hovedrenovering af orglet.
Kirkeministeriets konsulent i orgelsager, organist H. Hildebrandt-Nielsen, Skive, og domorganist Svend Prip, Haderslev, blev i marts 1987 indkaldt til møde om sagen. Nu afdøde orgelbygger P.-G. Andersen havde blandt mange også gjort den bemærkning, at "det må betragtes som givet, at orglet også i fremtiden må bygges med elektrisk traktur og registratur. Orglets størrelse og placering gør rent mekanisk funktion uhensigtsmæssig". Konsulenterne Hildebrandt og Prip betegnede imidlertid en løsning med elektrisk traktur som værende "en unødig fastholden ved det næstbedste", hvorimod orgelbyggerne P. Bech-Nielsen og Paul Hansen, som også deltog i mødet, fastholdt, at mekanisk registratur ville være næsten umulig at gennemføre i praksis under de givne pladsforhold.
Med udgangspunkt i Søren Simonsens pragtfulde façade fra 1700-tallet blev det også klart, at værkplaceringen måtte ændres i overensstemmelse med façadens opbygning, og at façadepiberne måtte bringes til at spille som en aktiv del af orglet. Hidtil havde omtrent halvdelen af disse fungeret som en del af pedalværkets Principal 16' og Oktav 8. Man imødeså naturligvis, at disse ændringer ville fordyre projektet, "men til gengæld vil man løse problemerne på en sådan måde, at man ikke bagefter med føje kan kritiseres for at have valgt en løsning, hvor man i for høj grad har ladet sig binde af nuværende forhold og derfor ikke har nået det bedste resultat" (Kirkeministeriet orgelkonsulent).
Ligesom ved de to foregående restaureringer stod det klart, at det enestående klangmateriale skulle bevares. Den ganske specielle klanglige fremtoning, som Sct.Mortens kirkes orgel havde og fik ved P.-G. Andersens renovering i 1974 skulle være basis for restaureringen i 1993-94, dvs. pibematerialet skulle bevares. Kun fire-fem registre blev helt udskiftet. Ved tilføjelsen af Subbas 32' i pedalværket og Trompet 16' i hovedværket har orglet fået større klanglig tyngde. Pedalets og hovedværkets mixturer er ble-vet forrykket til et lidt dybere leje; til gengæld er hovedværkets klangkrone blevet suppleret med en lys mixtur, kaldet Cymbel.
Denne store orgelrestaurering afsluttedes med afleveringsforretning torsdag d. 14. juli, hvor
orglet blev gennemgået og godkendt af domorganist Svend Prip, som roste arbejdet for dets
fine håndværksmæssige kvalitet, ligesom han fremhævede den fantastisk smukke klang, og at
Sct. Mortens kirkes orgel havde bevaret sit klanglige særpræg.
Sct. Mortens kirkes orgel 1994
Orglet har 52 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal med et fri-kombinationssystem udviklet af ingeniør Karsten Olsen. Dette system giver mulighed for forud for en gudstjeneste eller koncert at programmere op til 256 forskellige registreringer.
Det skal sluttelig tilføjes, at enkelhed og overskuelighed har været et af nøgleordene ved
planlægningen af spillebordsudformningen. I stedet for at tragte efter så mange "nymodens"
faciliteter som muligt har valgsproget været: Hvad er nødvendigt og rimeligt.
Utrykte:
Landsarkivet i Viborg:
vedr. Århus Stift, Randers
Grenå
Biskoppens samling
Kirkebøger for Randers sogn og by
Sct. Mortens kirke:
Regnskaber og protokoller
Berlingske Tidende 8. september 1870
Trykte:
Mattias Galthen: Randers 1802
Niels Friis: Orgelbygning i Danmark, København 1971
(Vice-)Borgemester Søren Simonsen giver overslag vedrørende forflyttelse af orglet - eller rettere en nybygning af et OrgelVærk i kirkens vestende - efter først at have opført "de lugte stole", hvorpå orglet senere blev bygget.
Af Grenå kirkes regnskaber fremgår, at han i 1747 har leveret et nyt orgel til denne kirke, inden han i 1750 afgiver sit tilbud om at bygge nyt orgel til Sct.Mortens kirke til en pris af 895 Rdr. - en pris, hvorom der ikke kan tinges, da han ikke har beregnet sig nogen fortjeneste, men udelukkende kalkulerer med udgifter til materialer og arbejdsløn til byens håndværkere. Kirkeforstanderne synes, at det er for dyrt og indhenter tilbud fra orgelbygger Amdie Worm, som kasserer det gamle orgel og tilbyder at bygge et nyt formedelst 1800 Rdr., hvorefter Søren Simonsen får entreprisen. Kontrakten underskrives 26. maj 1751. Arbejdet afleveres d. 21. maj 1753 og synes samme dag af domorganist Ratge Clausen, Århus, som finder det overordentlig veludført. Søren Simonsen forpligtes til at stemme og afhjælpe alle fejl ved orglet de næste seks år uden ekstra beregning.
Orgelbygger Peerstrup, der for øvrigt var Amdi Worms svigersøn, figurerer i kirkens regnskaber i perioden 1804-15 og har sikkert været en bekendt af organist Pettersen eller har måske stort set været den eneste orgelbygger i Jylland i denne orgelmæssigt afmattede periode.
En orgelbygger Worm - Amdi Worms yngste søn eller måske en sønnesøn; Amdi Worms søn af første ægteskab, Amdi Amdisen Worm, var organist i Mariager - har i tiden 1823-44 fået udbetalt sine 14 Rdr. årligt for stemning og vedligeholdelse af orglet i Sct. Mortens kirke.
Orgelbygger Peter Ulrik Frederik Demant optræder første gang i kirkeregnskaberne i 1846, men kirkens nye organist Laurentius Larsen, har haft kontakt med ham allerede i 1845 omkring den tid, da han tiltrådte organiststillingen efter organist Jacob Edward Blauenfeldts død. Hans søn J.A. Demant forestår orgelrenoveringen i 1867-70.
Orgelbygger A.C. Zachariassen er formodentlig en bekendt af organist Niels Andersen - han afgiver i 1917 tilbud på et nyt orgel i Sct.Mortens kirke. Mange ændringer foretages, og hans firma fastholder kontakten med kirken - også efter Walter Børner Nielsens ansættelse efter udslaggivende anbefaling af domorganist Voss, Viborg - på trods af mange skuffelser i det forhold indtil 1950, hvor orgelombygning og vedligeholdelse overgår til Marcussen & Søn.
Orgelbyggeriet P.-G. Andersen kommer ind i billedet ved restaureringen af orglet i perioden 1974-77, og det er også dette firma, der blev bedt om at foretage den sidste store gennemgribende ombygning af Sct.Mortens kirkes orgel 1993-94. Arbejdet afsluttedes i juni 1994 og det færdige resultat kan betragtes som værende ét af de betydeligste orgelarbejder i Danmark i dette århundrede.
Andreas Orgelmester o. 1643
Otto (Otte) Lütken 1694-1739 (? -1739)
Johan Kai Lytchen 1739-1741 (? -1741)
Pouel (Paul) Werner Lytken 1741-1775 (1711-1775)
Jørgen J. Pettersen 1775-1813 (1753-1813)
Jacob Edward Blauenfeldt 1813-1844 (1773-1844)
Laurentius Larsen 1845-1889 (1814-?)
Ludvig Gustav Hansen 1890-1892
Carl Johan Eskildsen 1892-1917 (1848-1921)
Niels Weldingh Andersen 1917-1945 (1879-1945)
Walter Børner Nielsen 1945-1958 (1916-2008)
Roald Herskild 1958-1964 (1912-1987)
Bent Ejersbo Frederiksen 1964-1985 (1937-2010)
Ulrik Rasmussen Damm 1985-2007 (1945- )
Christian Præstholmm 2007- (1972- )