Orgelrensning i Roskilde Domkirke
(En spøgefuld historie)
Den affældige redaktør har besluttet at bringe følgende kuriosum,
- første gang bragt i Organistbladet 9/81, og det maner til
eftertanke for dem, der ikke regelmæssigt kigger ind i deres
orgler:
Naar Orglet i Roskilde Domkirke renses
Vi vil ikke forholde vore Læsere neden staaende Skildring, som
den bekendte "Arne" afleverede i "Ekstrabladet" i aftes:
Forleden Dag fandt den aarlige Rensning Sted af Orglet i Roskilde
Domkirke. Begivenheden imødeses altid med Spænding, for Orglet,
der er saa stort som et almindeligt Husmandshus og har Piber paa
40 Fods Højde, indeholder ofte Ting, man ikke skulde gøre sig
noget Begreb om. Døde Hunde og Katte kan man finde i ethvert
Orgel, naar man efterser det, men i Roskilde fandt man en Gang en
hel Polakfamilie inde i Orgelbælgen. Om Staklerne under
Gudstjenesten er blevne sugede derind af den stærke Træk, eller
af en Hændelse har forvildet sig derind, ved man ikke. De var for
længe siden døde. Om Hverdagen naar Orglet ikke benyttes,
henstaar der kun et lille ReserveForraad af Luft i Bælgen netop
tilstrækkeligt til en Salme paa fem Vers. Naar det er opbrugt,
maa de Indespærrede belave sig paa at sige Verden ret Farvel. Der
er ikke andet at gøre.
Under Rensningen i 1897 fandtes en hel lille Smugkro indrettet i
Orglets Hulrum. Pladsen var stor nok, til at fire Afholdsmænd
kunde sidde derinde og spille Kort. En hel Række af Piberne i det
mellemste Register var fyldte med øl og Spirituosa og
selvfølgelig ubrugelig. Men det var i den gamle Orgelmester
Matthison-Hansens Tid, og ham generede nogle Piber mere eller
mindre ikke. Han kunde spille hele Bachs Oratorium paa to halvt
udtrukne Manualer og uden at bruge mere end 46 Kubikfod Luft i
Minuttet - et Kunststykke han da ogsaa modtog Fortjenstmedaillen
for. Men Smugkroværten, der for Resten var selve Klokkeren,
maatte naturligvis lukke sin Bule og endda vedtage en anselig
Bøde for ulovlig Brændevinsudskænkning.
Rensningen foregaar paa den Maade, at der hugges Hul i Hvælvingen
over Orglet, og herigennem fires Graver Larsen ned i Instrumentet
med sin Hakke, Skovl og Spade. Det er en hel Labyrint at komme
ned i, og man kan tilføje: et helt Menageri, thi der lever en
temmelig stor Koloni af Flagermus, Frøer, Rotter, Kakerlakker og
Ugler i det gamle Orgel. Alene Kakerlakkerne skal være af
Størrelse som Egern. Af Lopper skal der leve nogle fra
Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. De siges at være ganske
hvidhaarede. Denne Gang konstaterede Graver Larsen, at alt var i
bedste Orden. I en af Piberne forefandtes en Hængelampe og en
gammel Vejviser, som Stiftsskriveren, Etatsraad Hiort-Lorenzen
maaske har tabt derned en Aften, han inspicerede Kongeligene. Men
ellers var det pænt og velholdt. Ingen Aadsler, ingen Urenlighed
af nogen art. Man gjorde endogsaa en Opdagelse af helt glædelig
Natur. Man fandt Bælgetræder Jacobsen, der forsvandt i Maj Maaned
fra Kone og seks Born. Han sad inde i C-DurRummet med en støvet
Oliekande i Haanden, fuldstændig fladtrykt mellem to Valser. Han
var altsaa ikke stukket af med Kæmnerkassen, som man befrygtede,
han døde som en ærlig Mand, og hans Kone har igen Ret til at se
sine Medskabninger i Øjnene. Saa længe Rensningen af Orglet stod
paa, var Domkirken lukket og Pladsen udenfor afspærret af
Militær, der holdt Mængden i Ave med opplantet Bajonet. Heldigvis
findes der ingen Skrædder i Roskilde, der gaar på Krykker, saa
der blev ingen Anledning til at udgyde Blod.